iTunes DRM-fri filer indeholder information om dig
tirsdag, 13. januar 2009
Sidste uge befriede Apple lydfilerne på itunes. Det var en god nyhed. De “frie” filer indeholder dog et lille påskeæg.
Inden du skynder dig ud på nettet og deler filerne (fyyyyyyy!), bør du vide, at de indeholder information om dig. Dit iTunes kontonummer og din email-adresse er lagt ind i lydfilen. Det er derfor nemt at spore filerne tilbage til dig.
Det er selvfølgelig ikke optimalt at skjule personlig information om dig i lydfilerne, men det er dog stadig et langt mindre onde end DRM. Og det er jo ulovligt at downloade musik, så Apples forsøg på at kunne spore dem tilbage er næsten legitimt.
Der er dog nogle scenarier, som kan få din røv i fedtefadet, uden at du gør noget forkert. Bliver din laptop eller USB-nøglering med musik fra iTunes stjålet og filerne delt på nettet, kan du godt risikere at blive uvenner med både Apple og politiet. Det samme gælder, hvis du har en trojaner på din computer og en 16-årig russer har adgang til dine diske.
Bevisbyrden i retten er naturligvis stadig anklagemyndighedernes, men derfor kan Apple stadig godt lukke din konto og du kan få en masse bøvl.


MacWorld 2009 slutter i dag og der er som sædvanligt lidt nyheder til Apple-fans. I år har Apple introduceret nye MacBook Pro 17′’ og den revolutionerende
Hvad er nu det for noget? Slap af… det er bare et tal. Et meget højt tal, men stadig bare et tal. Et specielt og meget ulovligt tal. Tallet kan nemlig bruges som nøgle til at dekryptere de nye HD-DVD’ere. Det er med andre ord en DVD nøgle. Med den nøgle i hånden vil en programmør kunne skrive et program, som kan afspille de fleste HD-DVD diske.