Arkiv for juni 2006

Guns’n'Roses på Orange Scene

fredag, 30. juni 2006


Lotrekamera har problemer med højt lydniveau…

Track 72

fredag, 30. juni 2006


Det her er et af ekstranumrene fra Tracks fede koncert på Roskilde i går. Det er rystet fordi hip-hop svinene skubber.

Torsdag på Roskilde

fredag, 30. juni 2006

DSCF0121.jpg
Torsdag var absolut ikke dagen ude på festivalspladsen. Programmet så lidt halvtyndt ud og solen ville ikke rigtigt frem. Udsigten til, at ringvraget Axl og hans GnR-kopiband skulle være aftenens højdepunkt , virkede komplet latterlig.

Vi lagde ud med at se The Editors, som er et kranse-suttende band fra England, jeg var heldig ikke at kende i forvejen. Uvidenhed er godt. Nu ved jeg i hvert fald, at der findes et band, der lyder som et levn fra 80′erne og spiller som en flok gymnasieelever til en forårskoncert.

DSCF0125.jpg
DSCF0131.jpg

The Editors var grunden til, at vi kom for sent til den 64-årige DJ Annie Nightingale på Metropolen. I stedet stod der to fyre i kanindragter på scenen og kaldte sig Who made who? Det er et svært spørgsmål at få stillet efter en flok fadbamser og vi valgte da også at vende dem ryggen efter at have hørt dem spille et par rimelig ringe numre.

Ned i mediebyen, flere fadøl, nu skulle GnR på. Det kom de også med en times forsinkelse. Det kan slet ikke beskrives, hvor latterlig Axl er. Og så ikke mere om det band. De fortjener at blive glemt og Axl fortjener at komme på efterløn.

Efter lidt gruppepres røg jeg med over på Arena hvor Sigur Ros var i gang med en masse flyderlyde og svampeagtige kompositioner. Det var egentligt cool nok, men da Track 72 spillede i den modsatte ende af festivalen, var det en pine. Hurtigt videre og høre Track. Han endte med at køre aftenen hjem med de vildeste beats.

Jeg håber at få noget video op lidt senere.

.. og hvorfor så mange fodboldfans hader ESPN..

torsdag, 29. juni 2006

Måske er det derfor de ikke vil have det ud. Tjek lige denne opvarmning til en kamp - ved ikke rigtig om Onside faktisk er så slemt igen :)


De bedste VM mål indtil videre

torsdag, 29. juni 2006

ESPN har forbudt at man lægger deres udsendelser på nettet, så der findes ikke en “runde 2″ eller andet fra den kant. Til gengæld har vi her en samling af alle de fedeste mål under VM indtil nu. Så er der da lidt at fordrive tiden med indtil tyskland får smæk af Tevez og co. :)


Sådan brygges 25 liter øl

torsdag, 29. juni 2006

DSCF0031.jpg Inden Roskilde for alvor smadrer hjernen, har jeg tid til at skrive lidt om et bryg, jeg lavede i sidste uge. Det drejer sig om en belgisk abbey ale brygget på maltekstrakt og et par specialmalte.

Ingredienserne ses på billedet. Maltekstrakten er i de hvide poser. Humlen er vacuumpakket. Flere pics og beskrivelser efter springet.

(more…)

Mens vi venter på “the Roskilde logs”

torsdag, 29. juni 2006

Roskilde har det med at gøre mærkelige ting ved folk. Det kommer vi sikkert til at se en masse til på Piotrs daglige indslag, men uanset hvor meget han filmer og skriver, er det jo ikke helt som at være der selv.

Jeg fandt en Roskilde-simulator på nettet, der giver næsten den samme oplevelse som en rigtig Roskilde-rus. Smid noget larmende rock på anlægget, riv tshirten i stykker, rul dig i den nærmeste kop kaffe og sæt nedenstående lille film i gang. Følg instrukserne og kig dig omkring. Det er ikke the real deal, men det er syret nok!


Roskilde dagen før dagen

onsdag, 28. juni 2006

roskilde orange scene Er lige kommet hjem fra Roskilde. Det skulle lige checkes ud her, dagen før dagen, hvor tingene tager fart. På festivalspladsen ser det hele lidt halvgjort ud og de polske håndværkere er i gang med at banke alt muligt gejl op, så 70.000 stive mennesker kan få det nogenlunde sjovt i morgen.

Orange scene så ud til at få et meget større pit end før i tiden og de har fået hængt en del plasmaskærme op under taget. Plasmaskærme er ved at tage over verden.

DSCF0113.jpg
Der er dårligt nyt fra mediebyen. Vores stambar er blevet fjernet og erstattet af en pølsevogn, som skal sælge tacos. Det holder ikke. Vi fandt dog hurtigt en anden bar derinde, som hed “Starfish”. Den indviede vi på en meget civiliseret måde ved at drikke 2 fadøl hver. De kostede i øvrigt en 20′er stykket, hvilket man jo kan knibe en lille tåre over.

I morgen går det løs.