Her er en sød historie om nogle små børn, som sjipper for Gud. Især introduktionen, hvor vi når igennem emner som mishandling af børn (det er ok at smække, men ikke at slå), pirater, guldringe og psykiske medier, der forudså de gule børns ankomst til vestkysten. Nåh ja, og så den gode kristne kvinde, der lærte disse børn at sjippe til kristen musik.

Ovenstående er blot ment som facts, og ikke nogen form for ironiseren over en historie, der sikkert er helt sand og ikke særlig rar.

I fortsættelse af Steens post i går, vil jeg bare lige gøre opmærksom på, at der også findes slik og madvarer med sigende- eller sære - navne:

Det smager sikkert ligesom “sejrens sødme”. Det er i hvertfald sødt!

En gang var det underligt at rejse i Asien. Man blev mødt af folk, der snakkede engelsk på en helt speciel måde, hvilket bl.a. indebar at de byttede om på “l” og “r” i deres udtalelser. “Fried rice” blev til “flied lice” og den slags. Et potentielt problem når man sidder med menukortet, og ikke ved om man bestiller ris eller lus.

Sådan er det stadig. I Singapore forkorter man for eksempelt stort set alt der kan forkortes (vi taler ord, og ikke kropsdele) og afslutter sætningerne med et naivt-lydende “lah”. “We go drink kopi. Lah?” Ikke det store problem, bare enerverende.

I Japan har de det bare med at fucke de fleste engelske ord op, og så opfinde nogle nye af de bogstaver der måtte være tilbage. Det giver sig udslag i mange sjove ting, blandt andet putter de ting i munden, vi andre ikke engang tager med på toilettet. Der findes også mere uskyldige versioner af misforstået sprogbrug, så som nedenstående “diet water”. Altså, den kalorielette version af.. vand. Klik på flasken og se top 10 over underlige japanske mundfulde.

I dag behøver man ikke at blive så overrasket, når man rejser til Asien. Hurra for internettet

Jeg ved ikke… der er lidt WTF over den her, og egentlig er ideen ikke engang sjov. Jeg greb dog mig selv i at smile mindst et par gange undervejs, så giv den en chance. Ringe koncept eller ej, ungen er sgu meget sød

Og så må vi vist finde andet end youtube-klip til de næste par dage…

Folk som ikke forstår Einsteins Relativitetsteori, og som alligevel gerne vil have andre til at tro, at de er meget kloge, går tit rundt og siger “Alt er relativt”. På den måde, tror de at andre er imponeret over deres intellektuelle niveau, og at de er i stand til at gennemskue, at ting er relative i forhold til andre ting…

I forhold til ham hér er andre kun relativt nørdede.

Sangen, der så vidt vides spilles umiddelbart før “Alive” på gruppens nuværende tourne, hedder noget så smukt som “World Wide Suicide”. Det er samtidig den mest main stream rock-sang på den nye CD, og den bliver spillet alt for lidt. Så klik og skru op!

Der går rygter om, at de sløjfer “Alive” i Forum, grundet historien i Roskilde. Jeg håber ikke det passer, men mere om dette i morgen.

Bare et lille sejt klip og god musik fra verdensmesterskaberne i hold-DJ

Egentlig så ved jeg ikke om denne skal være i kategorien “underlige våben”. AC-130 Spectre er overdrevet på en lidt “jeg-skal-lære-dig-at-tale-grimt-om-min-søster” agtig måde. (Måske kunne Zidane godt have brugt sådan en?).

Idéen er, at man tager et transportflyver og monterer alverdens kanoner i den ene side af flyveren. Dernæst fylder man den med ammunition og finder så noget man gerne vil have udslettet. Man flyver så i cirkler omkring målet med kanonerne rettet mod jorden, og så sender man ellers noget bly ud i samfundet.
Den findes i forskellige versioner, nogen af dem bevæbnet med 6 gatlingkanoner og et par 40 mm kanoner. Hver Gatling-kanon kan skyde ca. 100 kugler i sekundet. Det giver en del bly i timen, og et rigtigt ubehageligt regnvejr nede i den modtagende ende.

Her er Spectre i en rar video med underlægningsmusik. Man får næsten lyst til at købe en (Bare hvis nogen skulle tale grimt om ens søster).