Arkiv for juli 2007

Fredagstirsdag

tirsdag, 31. juli 2007

Når nu fredagen ikke kan finde ud af, at det ikke er tirsdag, så må det samme gøre sig gældende den anden vej rundt.

Denne video er sikkert slowhand igen. Det er sådan set fint nok, for den indeholder én jeg hader, og en del der ligner nogen jeg kender:



På en vej i Polen

mandag, 30. juli 2007

Sidste år kørte jeg i bil til Jelenia Gora i Polen for at deltage et et landsbybryllup af værste kaliber. Det rystede mig at se, hvordan polakkerne bruger deres veje. Hver dag dør cirka 20 mennesker på de polske landeveje. Omkring 250 kommer til skade. Det er ikke på grund af de dårlige veje og de mange dårlige biler. Det er næsten udelukkende på grund af dårlige bilister.

Polakker er generelt utålmodige og hidsige. De overhaler overalt. De overhaler i sving. I kryds. Selv dem der overhaler bliver overhalet af en tredjemand.

Videoen viser en polsk lastbilschauffør, som overhaler på en smal vej i kraftigt regnvejr. Bag lastbilen kører to idioter og synes det er sjovt. De roser lastbilschaufføren til skyene, fordi han gør det muligt for dem at komme hurtigt frem.


Tirsdagsfredag

fredag, 27. juli 2007

Det er fredag! - Skakten tror det er tirsdag, men fredag it is!

Nogen gange går ting bare langsommere! Nogen gange er det dagen eller livet, nogen gange er det opspillet, og igen andre gange er det opfattelsen, der er ekstremt langsom.

Det her går generelt meget langsomt, men det er også meget fedt lavet:


(Advarsel til dem fra den hedengangne Tøze-blok - Der er Bananasplit i denne video!)

Street art i Barcelona

fredag, 27. juli 2007

Jeg var for nylig en tur i Barcelona, som er en by, hvor miljøet for gade- og undergrundskunst er blomstrende. Gadekunst er i sin natur rebelsk og utilpasset, hvilket ofte kommer til udtryk i shout-outs mod etablissementet og den herskende kapitalisme, hvor alting bliver et spørgsmål om økonomi. Hvis man f.eks. vil have en stemme i gadebilledet, er det som regel størrelsen af din pengepung som gør sig gældende. De fleste budskaber i det offentlige rum er derfor præget af løfter om et bedre liv, hvor det gode liv hænger nøje sammen med konsumerisme.

Gadekunst er noget simpelt fortalt et udtryk for det modsatte. Her er budskabet ikke styret af salgsargumenter og derfor er det også ilde set, når kommercielle firmaer (mis)bruger den æstetik, der er forbundet med gadekunst. Herunder er et eksempel på en - ellers flot - Nike-reklame, som er blevet vandaliseret af en gadekunstner, som mener, at han er den eneste rigtige konge. (Y yo soy el unico rey)

Hvad skæmmer gadebilledet mest? Grafitti og street art eller den stigende mængde af reklamer?

Street art BarcelonaStreet art BarcelonaStreet art BarcelonaStreet art BarcelonaStreet art BarcelonaStreet art Barcelona

AIK Trubaduren

fredag, 27. juli 2007

Det er efterhånden en del år siden, at AIK trubaduren kom frem i lyset. Det er derfor forbundet med en vis nostalgi, at høre de gamle humoristiske AIK-sange igen. Her er fire af slagsen støvet af og fundet på oraklet YouTube:


(more…)

Tom snak og bikinipiger

torsdag, 26. juli 2007

Jeg arbejder hårdt og seriøst og er totalt uinspireret og uimponeret for tiden. Kyllingen er ude af touren, Brian Mikkelsen (K) foreslår i vaskeægte fascistoid konservativ stil flere fængselsstraffe til os alle og Asmaa Abdul Hamid lammer sig i medierne. Jeg kan dog ikke brokke mig over vejret, nu jeg allligevel er på arbejde.

Her er nogle tøser i bikini der leger med en bold. Jeg har fjernet den fra forsiden, fordi den starter automatisk.

(more…)

Burj Dubai

tirsdag, 24. juli 2007

Verdens højeste hus!

Burj Dubai Det blev i den forløbne uge officielt, at verdens højeste hus nu hedder “Burj Dubai“, hvilket i sig selv er imponerende, for byggeriet er formodenlig kun godt halvvejs på vej opad.

I det hele taget er Dubai et eksempel på, hvad der kan ske, hvis man har så ustyrligt mange penge, at man kan bygge nøjagtig hvad man vil. I havet ud for Dubai er man eks. i gang med at bygge verdens tre største kunstige øer, alle formet som palmer. Den første - “Palm Jumeriah” - er allerede bygget færdig. (Se den på Google Earth på 25°7′1″N, 55°8′7″E
I det hele taget overgår Dubai alt andet, og meningen med dette må bestemt være, at alle andre skal føle sig som fattigrøve. Næste gang du tanker op, så tænk på de fattige højhusejere i Dubai!

“Burj” betyder vist nok “Tårn”. Når de er færdige i Dubai med verdens højeste “Burj Dubai”, vil de gå i gang med “Al Burj” (Tårnet). Den kommer til at blive en anelse større, som det kan ses på dette diagram:

Hvis du er til nørderi om høje bygninger i det hele taget, så er skyskraperpage.com altså et meget interessant sted. (Man kan her opdage, at verdens højeste skorsten ligger i Kazhakstan, som ellers kun er kendt for Borat (Latest: Og doping) )

Til gengæld er det vist svært at finde en ordentlig bar med SAS-liga i Dubai, så vi har det alligevel bedre herhjemme.

Appelsinkanon!

tirsdag, 24. juli 2007

For ikke så voldsomt længe siden, var en appelsinkanon hypermoderne! - Det var så lige indtil at en sønderjyde kom cyklende med sådan én, og blev standset af den lokale landbetjent.
Betjenten sendte kanonen til ballistisk test, og fandt ud af, at den rent faktisk kunne brække de fleste knogler i kroppen, hvis man blev ramt af sådan en. Så blev appelsinkanoner ulovlige!

Før (!) de blev ulovlige, havde jeg fået opskriften på en appelsinkanon af en kollega fra forsvaret - og ja! - Den virkede! De gode skud gik godt 300 meter, og det med hårlak og jaffa-appelsiner.

Det er nok for drengerøve, og det er sådan set godt nok. Nogle andre drengerøve har begået en hjemmeside om emnet. Endnu andre drengerøve har fundet YouTube på nettet:


Bauhaus i City 2 havde stumperne dengang. Nu er det så bare ol’ school…