Arkiv for august 2007

Steve vs. Ross…

fredag, 31. august 2007

Det er længe siden at vi har talt om Steve. I anledning af fredagen, er der her lidt Steve i et hmmm… - utraditionelt set up?


Skjult kamera? Næppe!

onsdag, 29. august 2007

Tyskere vil gerne lade som om at de har humor. Det befriende ved tyskere er, at de ofte opstiller situationer som man skal grine af, for på den måde slipper de for, at skulle grine af dem selv med deres bundesligahår og fejlproducerede biler (!).

Se lidt på denne “Skjult kamera” video:


Og hvad så? Ha-ha sjovt, manden kan ikke se, hvad der foregår, og “skjult kamera” har fanget endnu en tosse. Der er bare nogle detaljer, som for eksempel:

- Der er min. 6-7 kameraer på sættet, der optager både close-up og langt fra. Nogen af dem er lige i næsen på “offeret”, men han opdager tilsyneladende ikke, at der står kamerafolk omkring ham i alle retninger.
- Bilen kører ind i hegnet, men hegnet vender kort derefter den anden vej.
- Vejen ender ikke i en mudderpøl.
- Farven på hegnspælene er forskellig fra klip til klip. (rusten hhv. galvaniseret)
- Cyklisten, der kommer på tværs, forsvinder.
- “Vennen” under mudderet holder vejret over 2 minutter.
- Der er sikkert en masse andet. (Find selv flere fejl)

Når man ser det første gang, er det sikkert stor kunst, men hvis man kigger efter, kan man tydeligt se, at det er rent fusk, og at selv “offeret” er skuespiller. I den slags tilfælde er “skjult kamera” ikke meget værd, men vi har alle vidst, at det en dag ville nå dertil. Tyskland var bare det første sted jeg opdagede det.

Miss Teen South Carolina besvarer et spørgsmål

tirsdag, 28. august 2007

Det her er et meget avanceret svar på et meget svært spørgsmål, stillet ved Miss Teen USA konkurrencen forleden dag. Hurra for blondiner.


Når talentkonkurrencer går over gevind…

lørdag, 25. august 2007

Det er sikkert fair nok, at nogle mennesker bærer rundt med et skjult talent, og at man så laver en række af tv-shows, for at gøre disse mindre kendte mennesker mere kendte. Det er i hvert fald meget bedre, end når man laver reality-shows, hvor mennesker med intet-, eller i bedste fald svært begrænset talent, får lov at blive kendt for det de har: Intet!

Poul Potts har har helt sikkert talent! Når man oven i købet hører ham synge, og ser det show han er en del af, tror jeg at de fleste får gåsehud eller ligefrem tårer i øjnene… Og hvorfor? Fordi at manden har et talent og en stemme, der rører noget i os.
Måske er der nogen, der ligefrem tænker “gid jeg var lige som ham”. (De værste af den slags, tror at de kan synge. De værste af dem, som tror de kan synge, hedder Whigfield eller Shakira).

Tilbage til talentshows. Poul var et hit. Ham her har også et talent, men det er altså noget mere “WTF!?1?”. Se bare selv:


Britney har indpillet en ny sang der stinker

fredag, 24. august 2007

Britneys karriere skal bruge et mirakel, hvis ikke hun skal ende som et ringvrag der optræder i storcentre, når hun fylder 30. Den her sang er så elendig, at den vil egne sig perfekt til Rødovre Centrum.





Man håber næsten at det er en fake…

Ozzy synger disco

torsdag, 23. august 2007

Hvordan kan man pludselig have så forbandet travlt? Det er ikke sjovt i længden. Travlhed betyder jo, at der ikke er ret meget overskud til at checke universet for fede ting. Jeg faldt dog over den der ting, hvor Ozzy synger Bee Gees’ “Staying Alive”. Det er jævnt grimt. Især 4:07 inde i klippet. I AM DISCO MAAAAN!

Den hellige bint har ikke været nådig nok ved det her nummer.




Stop-motion vol.2-3-4 stykker…

onsdag, 22. august 2007

Heldigvis har den altid kloge og alvidende blog tidligere introduceret os til Stop-motion, specielt med klippene fra Lasse Gjertsen, der må siges at illustrere konceptet meget godt.

Wallace & GromitDerudover er der jo “Wallace & Gromit”, der indeholder både fantastisk animation, en sublim humor og nogle meget underlige gadgets. (Klik på billedet, og prøv bare at se “The Wrong Trousers” video på forsiden) ==>>>

Serien er oprindeligt lavet for næsten ingen penge, og det er også en af de fede ting ved stop-motion; at “hvemsomhelst” med et videokamera kan lave noget spas. Problemet er ofte at finde et ordentligt story-board, og mange videoer på nettet bærer da også præg af genbrug eller lidt tynde historier.

Der er til gengæld andre, der lægger mange timers arbejde i få minutters underholdning. Her er et enkelt eksempel:


Fredagspanik!

fredag, 17. august 2007

Ok - der findes mange måder at panikke på! Der findes også mange gode grunde til at gå i panik!

Panik!! Enhver, der har sin vante gang i skakten eller på debatten, kender fænomenet. Vi ved, at der altid vil herske en tilstand af panik, gående fra “den snigende panik” over “almindelig DEFCON2 panik” og til “Den totale über-blown-fulltime-PANIK!!1!”. Vi sidder klar med knytnæven lige over Panikknappen! - Bare for at være klar. Det er vores måde at holde os skarpe på!

Allerede i 1980′erne (som aldrig eksisterede) lavede David & Jerry Zucker den klassiske film “Airplane“, og som det var med den slags film, så kom efterfølgeren “Airplane II - The sequel“. Sidstnævnte indeholder simpelthen den bedste panikscene nogensinde:


Husk det, når du næste gang trykker på panikknappen! - Der kan gå total-panik i den… Især hvis der ikke er mere kaffe!