Han er bare en bjørn med en meget lille hjerne. Alligevel er historierne om Peter Plys og alle hans venner i 100-meter-skoven, kendt og elsket af de fleste.

For selv om hjernen er lille, er hjertet stort. Og Plys’ naive syn på … ja, alting omkring ham - er nærmest blevet religion for mange. Der er blevet skrevet tykke bøger om “den filosofiske Plys” og om den livsklogsskab, der efter sigende findes i bøgerne. Morsomt at tænke på, når:
“It is more fun to talk with someone who doesn’t use long, difficult words but rather short, easy words like “What about lunch?”
Og frokosten står helt sikkert på honning, eller rettere; “mon ikke det er tid til en lille mundsmag honning?”. Det eneste der er vigtigere for Plys end honning, er hans venner:
“Gode venner kan lave alting sammen - men kun de bedste venner er i stand til at lave ingenting sammen.”
Grisling er Peter Plys’ bedste ven, og følger ham næsten overalt. Især fordi Grisling er et nervøst lille rad. “D-d-det er også svært, at være modig, når man bare er et meget lille dyr”.
Æsel minder om en del af B4-debattørerne (eller er det omvendt?). Pessimisten over alle pessimister, som er overbevist om, at himlen snart falder ned. Han er dog også konstant ramt af uheld - så som at miste sin hale. På trods af det negative sind, er han en af 100-meter-skovens mest elskelige indbyggere.
Tigerdyret gør det, som Tigerdyr er bedst til - dvs. alt hvad der er fart, fest eller spænding over. Men især at hoppe - gerne halen formet som en spiral - elsker han.
Ninka Ninus er den snusfornuftige i flokken - eller rettere; sådan vil han gerne fremstå. Hader uorden (som er jo ellers er en del af med dé venner).
Af andre skal nævnes Ugle - skovens lettere forvirrede “vis”mand … og Kængubarnet - flokkens yngling.
Derudover er der selvfølgelig Jakob - Plys’ gode ven - som er søn af Alan Alexander Milne, der har skrevet de oprindelige historier om Peter Plys og alle vennerne. Efter sigende er det godnathistorier, som han fortalte sønnen om ham (altså Jakob) og hans bamse; Winnie The Pooh.
Uanset hvad er historierne fantastiske; især på grund den lille bjørn med det store hjerte.

“If you live to be a hundred, I want to live to be a hundred minus one day, so I never have to live without you.”
(Til EF)