Arkiv for december 2007

Sorry

torsdag, 20. december 2007

sad puppy
Der har ikke været ret mange opdateringer på denne her blog. Det skyldes mest, at jeg sidder og arbejder på noget nyt software, som skal tage over den rustikke grænseflade på blok4.dk. For de lidt teknisk mindede kan udviklingen følges på. GoogleCode, hvor der også er et Subversion repository med koden.

Der går lige et par måneder mere, eller tre, men så lover jeg også den hidtil største ansigtsløftning på noget dansk site nogensinde. ;)

Fremtiden for blog4.dk er på det her tidspunkt ikke afgjort. Chatten flytter i hvert fald til blok4-serveren.

En lille tidsrøver …

lørdag, 8. december 2007

For mange mange år siden kom min far hjem med en boks - noget han kaldte et “TV-spil”. Han satte den til TV’et og pludselig kunne vi spille både fodbold og tennis på skærmen!!!

Det vil sige; man kunne rykke en pind/bjælke op og ned på skærmen, for at forhindre en lille firkant i at komme forbi - det var “tennis”.

I “fodbold” havde man flere pinde - som dog ikke kunne rykkes enkeltvist … og stadig kun op og ned.

Nøøøj, det var skægt.

Image and video hosting by TinyPic

Spillet kan (gen)spilles her.

De fleste har nok opdaget, at der sket en del siden da med TV-/computerspil - og selv “Pong” (som spillet egentlig hed) er blevet tredimensionelt …

Image and video hosting by TinyPic

Spillet er stadig en tidsrøver af rang - imponerende, når nu der er langt flere alternativer end dengang, hvor jeg dystede med farmand i “tennis” og “fodbold”.

Spillet kan spilles her.

Smid jeres high score som kommentar - hvem er/bliver blog4’s 3D Pong-mester?

Farvel til Robert Craig

mandag, 3. december 2007

Med fare for at gøre denne side til den rene samling af nekrologer, så syntes jeg alligevel, at det er på sin plads at sige farvel til en stor mester. Man kan nemlig ikke sige “stunt”, uden at nævne Robert Craig, eller som de fleste kendte ham: “Evel Knievel” - manden som hoppede over det meste på en motorcykel.

Evel Knievel in action!Det eneste som Robert ikke hoppede over, var døden. Han landede midt i den i fredags, endda uden at have opfyldt sit livsmål: At hoppe på motorcykel over Grand canyon. Det lykkedes simpelthen ikke at få de nødvendige tilladelser, og således var bureaukratiet værre end 21 busser (eller noget i den stil).

Han prøvede så Snake River Canyon“… Med blandet held…

Han var en storslået stuntman, af den slags som vil blive husket. Nogen vil sige “fjols”, andre vil sige at han forbløffede og underholdt en hel generation. Nu er han så ikke mere.

Her er lidt mere med ham:


I 2007 mistede vi så Michael Jackson, Robert Craig og Ungdomshuset. Det gjorde nas!