Arkiv for februar 2008

Hvad blev der af “The Prodigy”?

mandag, 25. februar 2008

Musik kommer og går. Nogle lavet et enkelt hit, og er så forsvundet for evigt. Andre har del i en periode, en tid eller en genre. “The Prodigy” var en af den slags, der satte nye standarder for alt i deres tid, og lavede musik og videoer, der virkelig rykkede grænser.

Dengang var MTV vel nærmest eneste tilgang til musikken for mange unge. Internettet var i sin spæde ungdom (Al Gore havde bare ikke rigtig opfundet det endnu), og på Microsofts “Encarta” (1995 udgave) var den slags vel nærmest bandlyst. Men de rykkede! De fik helt almindelige mennesker til at købe lidt Rave-agtig musik, hvor tekster og stil langt overskred, hvad en almindelig amerikansk, puritansk, forsmået, enssporet, diktatorisk musikanmelder kunne acceptere. Hvis man ikke var til rave/techno/punk/what-ever, så virkede de da også ganske overvældende, men det handler det at flytte grænser vel også om?


The Prodigy
Ser man tilbage på tiden og deres videoer, så har de været med til at præge musikken og tiden. Dels ved at de lavede noget ret særpræget musik, men også med deres meget specielle fremtoning og deres virkelig veludførte videoer. En tur på Tuben giver da også disse spændende og til en vis grad nostalgiske tilbageblik: “No good”, “The Poison”, “Breathe”, “Firestarter” og “Voodoo people” - og sikkert en masse mere.
I en tid, hvor pladesalget i øvrigt var præget af mangel på “The Pirate Bay” og af konceptbands som “NKOTB” eller “Take That“, der var “The Prodigy” et befriende og for nogen forargende element. De lavede musik som flyttede grænser, og på den måde er de lidt lyden af 90′erne for mange. Jeg syntes, de trængte til at blive husket lidt på…

Rygter vil vide, at de stadig eksisterer. Vi har ikke set dem på “We’re alle out of money Tour”, som f.eks. Genesis, Soft Cell, The Who (!), Take That, Spice Girls og Erasure (Blandt forfærdeligt mange andre fra 90′erne) har været ude på. Wikien siger, at de stadig eksisterer, men de er desværre ikke så synlige eller skelsættende som før. På den vis hørte de til deres tid, mens vi andre stadig kan høre på dem med et smil på læben. De var sku’ gode nok!

Tyk ironi

fredag, 15. februar 2008

Jeg synes at ironien i det her billede er helt fantastisk.


riochristlightUP_450x350.jpg

Rejsen til Saturn - nu snart som film.

tirsdag, 12. februar 2008

Tegneserier kan være stor kunst! En af de store kunstnere er Claus Deleuran, der desværre døde alt for tidligt og meget pludseligt. Han var en af de største serietegnere i Danmark, og han mestrede både bidende politisk satire, og lærerige og veludførte arbejder som f.eks. “Illustreret Danmarkshistorie for folket

Rejsen til Saturn Nu sker der så lidt nyt igen, for nu kommer det legendariske album “Rejsen til Saturn” som tegnefilm. Dem som laver filmen, er de samme som lavede “Terkel i knibe” (som jo var meget sjov), og du kan se traileren her.

Jeg glæder mig til at se den film, men jeg syntes også at man skal have respekt for Claus Deleuran og det som han lavede. Måske er det håbløst umoderne, men hvis du forlader nettet og går på biblioteket, så smut ned og lån “Occidentens Lys“. Det er virkelig god spas!

The Failblog

fredag, 1. februar 2008

Det her er et af de sjoveste links i lang tid. Det handler om at grine af andres fejl. Det er både naturligt det passer det fint med Brøndbys sæson og ikke mindst deres seneste transfervindue. At fejle er menneskeligt. At gøre det hver gang er nærmest guddomeligt.


poolcar.jpg