Arkiv for august 2008

Lyden af talent

fredag, 22. august 2008

Britney Spears har været med os i mere end 10 år på godt og ondt. Hun har været en dansende skolepige, en latexindsvøbt kost med kameltå og et pillespisende skaldet nervevrag på vej til at snitte pulsårene over.

Det er ikke nogen hemmelighed, at hvis man af uransagelige årsager vælger at gå ind til en koncert med Britney, får man lyden af hendes CD at høre. Det hele er lipsync og playback. Det overraskende er, at hendes mikrofon rent faktisk er tændt. Efter springet kan man høre, hvordan Britney virkelig lyder, når hun performer live, hvis man fjerner playback lyden og sætter hendes live-stemme på.

Det er ikke for børn. Det er ikke for voksne.

(more…)

Man deler da ikke sin øl!

onsdag, 20. august 2008

Jeg faldt over denne her NSFW-reklame for Guiness. Den er meget foruroligende.


Mød Ray Hudson, en usædvanlig fodboldkommentator

torsdag, 14. august 2008

Det 21. århundrede har indtil videre skuffet fælt. Der er godt nok kommet et stort udvalg af dimser, som kan ringe, vibrere og vise porno, men hvor er de flyvende biler? Hvor er de rullende fortov? Rumkolonier? Glem det. I stedet skal man trækkes med formørkede TV2-programmer om astrologi, boligindretning og dansende kendisser.

Den grumme sandhed er, at vi taler 2008 og man har stadigvæk ikke muligheden for at slå kommentatorlyden fra, når man ser fodbold. Det fører intet godt med sig, at blive tvangsindlagt til at høre Per Frimanns gummistemme og Carstens Werges “Det er godt lavet. Meget godt endda” i timer, fordi man nu gerne vil se, hvad de 11 kegler i gult kan lave på dagen.

Apropos fodboldkommentatorer. Nogle af dem kan bare det der med at trykke sig ud. Nyd videoen med Ray Hudsons guldkorn efter springet.

(more…)